Indledning
GolfMore automaten hjælper golfklubben med muligheden for at spillerne kan betjene sig selv.
Dette kan være som et supplement for den personlige betjening, eller automaten kan helt erstatte den - alt efter, hvad klubben ønsker.
De primære funktioner i automaten er
- Tjek ind og betalling af greenfee for gæstespillere
- Indløsning af greenfee billetter og klippekort
- Betaling, udlevering og aflevering af nøgler til lejeprodukter som f.eks. golfbiler
- Betaling for pay & play spillere
- Salg af produkter fra rummene (bolde, tees m.m.)
- Betaling af 'kvitteringsprodukter' som f.eks. matchfee eller varer fra køleskab.
Automaten kan i høj grad tilpasses den enkelte klubs skiftende behov, og også hardwaren kan konfigureres og udvides med forskelligt antal rum. Automaten fungerer sammen med GolfBox, og henter og skriver information dertil, bl.a. om teetider, reservation af golfbiler, betalingsstatus m.m. Betaling kan ske med betalingskort (kontaktløs), MobilePay eller værdikuponer / klippekort, digitalt på spillerens GolfMore konto, eller med stregkode.
Automaten verificerer spillere der er berettiget til rabatter som f.eks. introduktionskort, og klubben kan nemt oprette egne rabatter som spillerne kan vælge i indkøbskurven ud fra foruddefinerede regler.
Forskellige konfigurationer (eksempler) af GolfMore automaterne
Som supplement til automaten kan GolfMore levere matchende GolfBox Touch skærme, printerhylder og Infoskærme i størrelser fra 43"-75" (se billedeksempler)
Greenfee
Gæster bliver ledt igennem bekræftelse/booking af tid, og har mulighed for at skifte tee, tilføje medspillere, købe varer og leje buggy i samme betaling. Er gæsten berettiget til en rabat er der mulighed for at finde denne frem ud fra klubbens kriterier. Rabatter kontrolleres op mod diverse databaser f.eks. DGU, GAF, PGA og GolfAmore.
Har klubben udstedt greenfee billetter eller klippekort til f.eks. buggyudlejning, kan disse scannes som betaling direkte på automaten. Har gæsten modtaget disse som digitale billetter, spørger automaten automatisk hvorvidt gæsten ønsker at gøre brug af gyldige greenfee / klip som betaling.
Pay & Play
Har klubben en Pay & Play bane understøttes denne også - også selvom banen ikke er i GolfBox. Pay & Play gæster kan dermed betjene sig selv direkte på automaten.
Udlejning af golfbiler m.m.
Golfbiler, golfscootere, golfsæt med mere der kræver en nøgle kan udlejes direkte fra automaten. Efter betaling åbnes lågen med nøglen i, og efter endt brug returneres nøglen ved at scanne det vedhæftede NFC kort. Det er muligt at reservere et depositum beløb under udlejning.
Der kan betales med kreditkort, MobilePay, vouchers og klippekort.
Er lejeprodukterne ikke aflåst, er det muligt at leje produkter ud med en simpel betaling på automaten, hvorefter man får udleveret en bon som bevis for at man har betalt. Det er muligt at leje produkterne ud for en fast pris, eller baseret på en timepris, evt. med et startbeløb, ud fra klubbens egne ønsker.
Salg af produkter
Automaten kan sælge fysiske produkter (fysisk i automaten som f.eks. baneguide, bolde, tees o.l.) eller tage imod betaling for kvitteringsprodukter (f.eks. fra selvbetjenings køleskab eller matchfee o.l.)
Andre nyttige funktioner
- Automaten kan nemt via en speciel kode udskrive en rapport til klubbens baneservice personale eller frivillige.
- Automaten kan bruges som 'dueslag' og et rum kan åbnes via en aftalt kode, til f.eks. aflevering af nøgler, medlemskort osv.
- Automaten kan håndtere varer uden fastsat pris - til f.eks. donationer, kontingentindbetaling osv.
- Der kan sælges varer der kræver indtastning fra køber - f.eks. CPR nummer og navn ved moms-donation eller klippekort til proen.
- Administrator kan lukke for udlejning af hele lejekategorier f.eks. buggies fra enhver computer uden at være fysisk til stede (f.eks. ved frost eller skybrud)
- Der kan spærres for udlejning af biler på enkelte baner samtidig med at der er åbent på andre.
- Automaten kan håndtere greenfee og udlejning til spillere uden DGU nummer (udlandske spillere og pay&play)
- Golfring medlemmer kan tjekke ind uden fysisk at medbringe klippekort eller app.
- Det er nemt at genudskrive kvitteringer til kunder, enten direkte på automaten eller fra webadministrationen.